Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Midsommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Luft blev baaren lige op til Fors, da Helligdagens
usigelige Fred herskede over Landet, da rejste
han sig i Vrede. Det syntes ham, at Gud og
Mennesker vovede at glemme, at han var til, og
han besluttede, at nu vilde ogsaa han drage til
Kirke. De, der jublede over Sommeren, skulde faa
ham at se, ham, Sintram, der elskede Mørke uden
Morgen, Død uden Opstandelse, Vinter uden Vaar.
Han tog Ulveskindspelsen og de laadne
Bælgvanter paa. Han lod spænde en rød Hest for en
Slæde og sætte Bjælder i det blanke Seletøj med
Snogepanderne. Udstyret, som om det var tredive
Graders Kulde, drog han til Kirke. Han troede, at
naar det peb under Mederne, kom det af den skarpe
Kulde. Han troede, at det hvide Skum paa
Hesteryggen var Rimfrost. Han følte ingen Varme. Der
straalede Kulde ud fra ham som Varme fra Solen.
Han kørte over den brede Slette norden for
Bro Kirke. Store rige Byer laa paa hans Vej og
Marken med syngende Lærker over. Aldrig har
jeg hørt Lærkerne synge som over disse
Marker, og jeg har grundet paa, om han ogsaa
kunde gøre sig døv for dette hundredstemmige
Sangerkor.
Der var meget, han kom forbi paa Vejen, som
vilde have harmet ham, om han havde skænket det
et Blik. Han vilde have set to nejende Birke ved
hver Hyttes Dør, og gennem de aabne Vinduer vilde
han have set ind i Stuer, hvis Vægge vare
smykkede med grønne Kviste. Den mindste Tiggertøs
gik paa Landevejen med en Syrenklase i Haanden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
