Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Midsommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ondskab og Kulde og paa den hemmelighedsfulde
Ulykke, som den onde Brugspatron varslede dem.
Da alt var forbi, saa man den onde træde hen
til Skrænten af den Bakke, hvor Bro Kirke ligger.
Han saa ned over Broby Sund og fulgte det med
Øjnene forbi Provstegaarden og den vestlige Breds
tre Odder ud i Løfven. Og man saa ham knytte
Haanden og true ud over Sundet og dets grønne
Bredder. Derpaa gled hans Blik mod Syd ned over
nedre Løfven lige til de blaanende Odder, som
syntes at lukke for Søen. Og imod Nord fløj det
milevidt forbi Gurlita Fjeld op til Bjørnidet, hvor
Søen ender. Han saa mod Vest og Øst, hvor de
lange Bjerge bræmme Dalen, og han knyttede
Haanden paa ny. Og alle følte, at hvis han havde
haft et Knippe Lyn i sin højre Haand, vilde han i
vild Glæde have slynget dem ud over den fredelige
Egn og spredt Død og Jammer, saa langt han
mægtede. Thi nu havde han saaledes vænnet sit Hjerte
til det onde, at han ikke fandt Glæde i andet end
Elendighed. Han havde efterhaanden lært sig selv
at elske alt, hvad der er stygt og ondt. Han var
mere vanvittig end den ustyrligste afsindige, men
det var der ingen, der forstod.
Bagefter gik der underlige Rygter paa Egnen.
Man fortalte, at da Klokkeren kom for at lukke
Kirken, gik Kammen af Nøglen, fordi der var
stukket et haardt sammenrullet Stykke Papir i Laasen.
Han gav det til Provsten. Det var, som man nok
kunde forstaa, et Brev bestemt for et Væsen i den
anden Verden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
