Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Musica
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at han er saa bedrøvet. De har ingen Glæde af
at være Herrer paa Ekeby, siden han er bleven saa
forandet. Han synes, han kan se, at de er blevet
gamle.
Og allerbedst som de spiller, brister han i Graad.
Han synes, hele Livet er saa sørgeligt. Han holder
Hænderne for Ansigtet og græder. Kavallererne
bliver forfærdede. Dette er ikke de blide, lægende
Taarer, som Fru Musica plejer at fremlokke. Han
hulker som en fortvivlet. Aldeles raadvilde lægger
de Instrumenterne fra sig.
Da indgiver Fru Musica dem den Tanke, at de
skal prøve med noget muntrere, og Patron Julius
tager sin Guitar frem og giver sig til at synge en
af sine lystige Bondeviser. Han fordrejer sit Ansigt
og efterligner baade Køer og Faar.
Men det er ikke noget godt Indfald af den
gode Fru Musica. Gösta slaar pludselig i Bordet
med sin knyttede Haand, saa at det giver et Sæt i
Julius, og han siger dem sin Mening.
„Selv om jeg er en forskudt Usling, som gaar
her paa Jorden blot for at volde Fortræd,“ siger
han, „saa skulde I, Kavallerer, dog ikke gøre Nar
ad mine Lidelser. Bedre Folk end I skulde vogte
sig for det.“
Han er urimelig. Han ved det godt selv, men
han kan ikke lade være at tage saadan paa Veje.
Saa bliver han siddende, tavs og skamfuld. De
andre tier ogsaa. De er dybt saarede, men hvad
kan det nytte at forsvare sig. Selv den gode Fru
Musica, som holder saa meget af Gösta Berling,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
