Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Musica
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at han kan købe sig et, og paa dette har han aldrig
haft Mod til at spille. Majorinden har heller ikke
været synderlig villig til at lukke det op for ham.
Han har nok hørt Polskdanse og Valse og
Bellmannske Melodier klimpre paa det. Men ved
saadan vanhellig Musik kunde det herlige Instrument
jo kun give en sprukken Klang og jamre sig. Nej,
hvis Beethoven kom, da vilde det lade sin rigtige
lyse Klang høre.
Nu tænker han, at Tiden maaske er kommen
for ham og Beethoven. Han vil tage Mod til sig,
og røre ved Helligdommen og faa sin unge Herre
og Husbond til at glæde sig over den slumrende
Vellyd.
Han sætter sig ned og begynder at spille. Han
er ganske usikker og betagen, men han famler sig
igennem et Par Takter, søger at faa den rigtige Klang
i det, rynker Panden, prøver om igen — og holder
saa Hænderne for Ansigtet og giver sig til at græde.
Ja, kære Fru Musica, det er haardt for ham.
Helligdommen er jo ingen Helligdom. Der ligger
ingen klare, lyse Toner og drømmer derinde, der
er ingen dump, mægtig Torden, ingen vældigt
brusende Orkan. Intet af den uendelige Vellyd, som
gennemstrømmede Paradisets Luft, er bleven tilbage
der. Det er et gammelt skrattende Klaver og ikke
andet.
Men da giver Fru Musica den snilde Oberst et
Vink. Han tager Ruster med sig; de gaar ned i
Kavallerfløjen og henter Løwenborgs Bord med de
malede Tangenter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
