Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brobypræsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uden Varme hele Vinteren, han sidder paa en
umalet Træbænk, han klæder sig i Pjalter, lever af
tørt Brød og bliver rasende, naar en Tigger træder
indenfor hans Dør. Han lader Hesten sulte i
Stalden og sælger Høet; hans Køer gnave det
tørre Græs ved Vejkanten og Mosset paa Husvæggen;
man kan høre de sultne Faar bræge helt ud paa
Landevejen. Bønderne tilkaste ham den Mad, som
deres Hunde ikke vil æde, og de Klæder, som
deres fattige forsmaa. Hans Haand er udrakt for
at tigge, hans Ryg bøjet for at takke. Han tigger
af de rige, laaner til de fattige. Ser han et møntet
Pengestykke, svier hans Hjerte af Uro, indtil det er
i hans Lomme. Ve den, som ikke er rede paa
Forfaldsdagen!
Han giftede sig sent, og det havde været bedre,
om han aldrig havde gjort det. Forpint og
overanstrengt døde hans Hustru. Nu tjener hans Datter
hos fremmede. Han bliver gammel, men Alderen
bringer ingen Lindring i hans Slid. Gerrighedens
Vanvid forlader ham aldrig.
Men en smuk Dag i Begyndelsen af August
kommer en tung Kareth, trukken af fire Heste, op
ad Broby Bakke. En fin, gammel Frøken kommer
kørende i fuld Galla, med Kusk og Tjener og
Kammerjomfru. Hun kommer for at besøge Præsten i
Broby. Det er ham, hun har elsket i sine unge Dage.
Mens han var Huslærer paa hendes Faders
Gods, elskede de hinanden, men den stolte Slægt
skilte dem ad. Og nu kommer hun kørende op ad
Broby Bakker for at se ham, inden hun dør. Alt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>