Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gamle Viser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var overgaaet hende dette Aar. Hun vidste det
knap.
Hun havde gennemlevet bitre Tider. Hendes
Sjæl havde været syg; hun havde været bøjet til
Jorden i sin dybe Fornedrelse. Thi da hun var
kommen tilbage til sit Hjem, havde hun sagt til sig
selv: „Jeg vil ikke huske noget ondt om min Fader.“
Men hendes Hjerte talte anderledes. „Han har voldt
mig den dødeligste Sorg,“ sagde det, „han har skilt
mig fra den, jeg elskede, han har bragt mig til
Fortvivlelse, da han slog Moder. Jeg ønsker ikke
Ondt over ham, men jeg er bange for ham.“ Og
hun mærkede, at hun maatte tvinge sig til at sidde
stille, naar hendes Fader satte sig ved Siden af
hende; hun følte Lyst til at flygte fra ham. Hun
prøvede paa at mande sig op, hun talte med ham
som sædvanligt og var næsten bestandig i hans
Selskab. Beherske sig kunde hun, men hun led usigeligt.
Det endte med, at hun afskyede alt hos ham: hans
stærke, grove Stemme, hans tunge Gang, hans store
Hænder, hele den vældige Kæmpeskikkelse. Hun
ønskede ikke Ondt over ham, hun vilde ikke skade
ham, men hun kunde ikke nærme sig ham uden en
Følelse af Rædsel og Afsky. Hendes kuede Hjerte
hævnede sig. „Du lod mig ikke elske,“ sagde det,
„men jeg er dog din Herre; du skal ende med
at hade.“
Vant, som hun var, til at iagttage alt, hvad der
rørte sig i hendes Sjæl, mærkede hun godt, at denne
Afsky voksede fra Dag til Dag. Samtidig var det,
som hun var bunden fast til Hjemmet for bestandig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
