Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gamle Viser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der i Brugspatronens Forældres Tid, længe førend
nogen tænkte paa at bygge Bjørne. Brugspatronen
kunde ikke indse, hvorfor han skulde rydde den af
Vejen.
Men en af de sidste Dage i August hændte det,
at to Piger, som kom bærende med en tung Saa,
faldt over Stenen; de kom slemt til Skade, og
Uviljen over Stenen var stor.
Det var ved Frokosttid. Brugspatronen var ude
paa sin Morgentur, men da Folkene netop var
hjemme paa Gaarden mellem otte og ni, satte Fru
Gustava nogle Karle til at grave Stenen op. De
kom med Spader og Løftestænger, gravede og sled,
og endelig fik de den gamle Fredsforstyrrer ud af
dens Hul. Saa bar de den ned i Baggaarden; det
var Arbejde nok for seks Karle.
Ikke saa snart var Stenen borte, før
Brugspatronen kom hjem, og straks fik han Øje paa
Ødelæggelsen. Det kan nok være, han blev vred. Det
var ikke mere den samme Gaard, syntes han.
Hvem havde vovet at flytte den Sten? Naa, saa
Fru Gustava havde givet Ordre dertil? De
Fruentimmer havde da heller ikke Hjerte i Livet. Vidste
hans Kone ikke, at han elskede den Sten?
Og saa gik han lige hen til Stenen, løftede den
i sine Arme og bar den ud af Baggaarden, over
Gaardspladsen, helt hen til den Plads, hvor den
havde ligget; der kastede han den. Og det var en
Sten, som seks Karle havde haft deres Nød med at
tumle. Den Bedrift blev højlig beundret over hele
Vermland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>