Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tørken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
løftede sin Haand mod Præsten eller sagde et ondt
Ord til ham selv. Fortvivlede Hjerter lettede sig for
en Del af deres Byrde ved at kaste en tør Kvist
paa denne Høj. De tog ikke selv nogen Hævn.
De udpegede blot den skyldige overfor
Gengældelsens Gud.
„Har vi ikke dyrket dig ret — ja, saa er det
den Mands Skyld. Vær barmhjertig, Herre, og lad
ham alene lide. Vi mærker ham med Skam og
Vanære. Vi er ikke eet med ham.“
Det blev meget snart Skik, at enhver, som gik
forbi Vejen op til Præstegaarden, kastede en tør
Kvist paa Skamhøjen. „Lad Gud og Mennesker se
det,“ tænkte enhver forbigaaende. „Ogsaa jeg
foragter ham, som har bragt Guds Vrede over os.“
Den gamle Gnier lagde snart Mærke til Højen
ved Vejkanten. Han lod den rydde bort — nogle
sagde, at han fyrede paa sin Skorsten med den.
Næste Dag havde der paa samme Sted samlet sig
en ny Høj, og saa snart han lod den rydde bort,
blev der opkastet en ny. De tørre Kviste laa der
og sagde: „Skam, Skam over Brobypræsten!“
Det var de varme, tørre Hundedage. Tung af
Røg, mættet af Brandlugt laa Luften over Egnen;
Tankerne blev forvirrede i de ophedede Hjerner.
Præsten i Broby var bleven til Tørkens Dæmon.
Det var for Bønderne, som om den gamle Gnier sad
og bevogtede Himlens Kilder.
Snart blev Befolkningens Mening Præsten klar.
Han forstod, at den udpegede ham som Ulykkens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
