Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tørken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han tav. Dørene stod aabne. Nu kom et
heftigt Vindstød susende. Det for hen ad Marken,
hvirvlede op mod Kirken og sendte en Støvsky
derind, fuld af Pinde og Straa. Præsten kunde ikke
fortsætte, han vaklede ned af Prædikestolen.
Menneskene gøs. Skulde dette være et Svar?
Men Vindstødet var kun en Forløber for
Tordenvejret. Det trak sammen med en Hurtighed uden
Lige. Da Salmen var sungen, og Præsten stod for
Altret, glimtede allerede Lynene, og Tordenen buldrede
løs, saa den overdøvede Lyden af hans Ord. Da
Klokkeren spillede Udgangssalmen, piskede allerede
de første Regndraaber mod de grønne
Vinduesruder, og alle Folk stormede ud for at se paa
Regnen. Men de lod sig ikke nøje med at se:
nogle græd, andre lo, mens de lod den stærke
Tordenregn strømme ned over sig. Aa, hvor deres
Nød havde været stor! Hvor de havde været
ulykkelige! Men Gud er god. Gud giver Regn. Hvilken
Glæde, hvilken Glæde!
Brobypræsten var den eneste, som ikke kom
ud i Regnen. Han laa paa Knæ oppe ved Alteret
og rejste sig ikke. Glæden var for voldsom for
ham. Han døde af Glæde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
