Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nygaardspigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
Nygaardspigen.
Ingen kender den Plet under Bjerget, hvor
Granerne vokse tættest, og hvor et tykt Lag blødt
Mos dækker Jorden. Hvor skulde nogen vel kende
den? Den har aldrig før været betraadt af Men
neskefod; intet Menneskes Tunge har givet den
Navn. Ingen Fodsti fører til den skjulte Plet.
Klippeblokke taarne sig op omkring den; snærende
Enebærris bevogte den, Vindfælder stænge Vejen,
Hyrden kan ikke finde den, Ræven foragter den.
Det er det ensomste Sted i Skoven, og nu søge
Tusinder af Mennesker efter den.
Hvilket uendeligt Tog af søgende. De vilde
fylde Bro Kirke og ikke alene Bro, men Løfviks og
Svartsjø. Hvilket uendeligt Tog af søgende!
Børn, som ikke faa Lov til at følge med
Toget, staa ved Vejen eller hænge paa Leddene
alle Vegne, hvor det store Tog drager frem. De
smaa havde aldrig vidst, at der var en saadan Masse
Mennesker i Verden, saadan en uendelig Mængde.
Naar de blive store, vil de mindes denne lange,
bølgende Menneskeflod. Deres Øjne vil fyldes af
Taarer blot ved Mindet om det overvældende i at
se dette uendelige Tog drage frem ad Veje, hvor
man hele Dage igennem ikke plejede at se andet
end nogle ensomme Fodgængere, nogle Tiggerflokke
eller en Bondevogn.
Alle, der bo ved Vejen, fare op og spørge:
•• ; y>**• _
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
