Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nygaardspigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
fandt, da Solen skinnede, vel finde nu, da den er
borte?
„Lad os gaa til Ekeby!" raaber en i Skaren.
„Lad os gaa til Ekeby!" raaber de allesammen.
„Lad os gaa til Ekeby!
„Lad os spørge disse Kavallerer, hvorfor de
slap Hundene los paa en, hvis Forstand Gud havde
taget, hvorfor de drev en afsindig til Fortvivlelse.
Vore stakkels sultne Born græder, vore Klæder er
revne itu, Kornet staar i Traverne, til Kærnen falder
ud af Skallen, Kartoflerne raadner i Jorden, vore
Heste løber vilde omkring, vore Køer er uden Røgt,
selv er vi nær ved at forgaa af Træthed — og alt
det er deres Skyld. Lad os gaa til Ekeby og holde
Dom over dem. Lad os gaa til Ekeby!
„I dette Forbandelsens Aar gaar al Ting ud
over os Bønder. Guds Haand hviler tungt over os;
Vinteren vil bringe Hungersnød. Hvem er det, Guds
Haand søger? Det var ikke Brobypræsten. Hans
Bønner kunde endnu naa Guds Øre. Hvem kan
det være uden disse Kavallerer? Lad os gaa til
Ekeby!
„De har ødelagt Gaarden; de har drevet Major-
inden ud paa Landevejen som en Tigger. Det ei
deres Skyld, at vi maa gaa uden Arbejde. Det er
deres Skyld, at vi maa sulte. Nøden er deres Værk.
Lad os gaa til Ekeby!"
Og saa iler mørke, forbitrede Mænd ned imod
den store Gaard, sultne Kvinder med grædende
Børn paa Armen følger dem, bagest kommer Krøb
linger og de udslidte gamle. Og Forbitrelsen flyder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
