Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nygaardspigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
paatrængende Skare? Den ene Dør efter den anden
bliver revet op. Kavallererne kastes tilbage; de har
ingen Vaaben. De bliver trængt ind i den tætte
Mængde, saa at de ikke kan røre sig, Folkene vil
ind og finde Nygaardspigen.
De finder hende i det inderste Værelse. Ingen
har Tid til at se efter, om hun er lys eller mørk.
De løfter hende op og bærer hende ud. Hun skal
ikke være bange, siger de. Det er kun Kaval
lererne, de vil til Livs. De er her for at frelse
hende.
Men som de nu strømmer ud af Bygningen,
møder de et andet Tog.
Paa den ensomste Plet i Skoven hviler ikke
mere Liget af en Kvinde, som er styrtet ned fra
den høje Skrænt deroppe og død i Faldet. Et
Barn har fundet hende. Nogle søgende, som havde
forsinket sig i Skoven, har løftet hende op paa deres
Skuldre. Der kommer de.
Hun er smukkere i Døden, end hun var i Livet.
Skøn er hun, som hun ligger der med sit lange
mørke Haar. Det er en herlig Skikkelse nu, da evig
Fred hviler over den.
Løftet højt paa Mændenes Skuldre bliver hun
baaret gennem Folkeskarerne. Der bliver stille og
tyst, hvor hun drager frem. Med bøjede Hoveder
hylder alle Dødens Majestæt.
„Hun er lige død," hvisker Mændene. „Hun
har nok gaaet i Skoven lige til i Dag. Hun har
sagtens villet flygte for os, som søgte efter hende,
og saa er hun styrtet ned af Klippen."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
