Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kevenhüller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kevenhüllers Sted og set hende, som hun kom der, med
Bregneblade og Grannaale i det stride Haar og en
lille sort Hugorm om Halsen. Tænk jer hende:
smidig i Gangen som et vildt Dyr og medbringende
en frisk Duft af Harpiks og Jordbær, af Linnæa
og Mos!
Hvor Menneskene maa have stirret paa hende,
da hun tog sig for at vandre over Karlstad Torv!
Jeg tænker, at Hestene løb løbsk af Forskrækkelse
over hendes lange Haar, der fløj i Morgenvinden.
Gadedrengene løb efter hende. Karlene slap Bismer
og Økse for at glo paa hende. Kvinderne skreg
og løb efter Bisp og Domkapitel for at jage Utysket
ud af Byen.
Selv gik hun rolig og majestætisk og smilede
blot ad hele Spektaklet, saa Kevenhüller kunde se
hendes smaa spidse Rovdyrtænder bag de røde
Læber.
Hun havde kastet en Kaabe over Ryggen, for
at ingen skulde mærke, hvem hun var, men Ulykken
vilde, at hun havde glemt at skjule Halen. Nu laa
den og slæbte langs hen ad Stenbroen.
Kevenhüller saa ogsaa nok Halen; men man
maa huske, at han var en Grevesøn, om han end
var Urmager. Det gjorde ham ondt, at en saa
højbaaren Dame skulde gives til Pris for Spidsborgernes
Latter; derfor bukkede han for den skønne og
sagde høvisk:
„Behager Deres Naade ikke at løfte paa Slæbet?"
Huldren blev rørt, saa vel over hans venlige
Sindelag som over hans Belevenhed. Hun standsede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
