Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kevenhüller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spurvene begyndte at kvidre og Skyerne at rødme
som ved Solopgang.
Det var den herligste Opfindelse. — Intet
Mørke, ingen Kulde skulde længer findes paa
Jorden. Det svimlede for ham, naar han tænkte
den Tanke. Dagens Sol skulde blive ved at staa
op og gaa ned, men naar den forsvandt, skulde
Tusinder og atter Tusinder af hans Ildhjul flamme
over Landet, og Luften skulde dirre af Varme som
paa den hedeste Sommerdag. Da skulde man høste
modent Korn under Midvinterens Stjernehimmel;
Jordbær og Tyttebær skulde dække Skovbakkerne
hele Aaret om; Isen skulde aldrig binde Vandet.
Nu da Opfindelsen var færdig, skulde den
skabe en ny Jord. Hans Ildhjul skulde blive en
Pels for den fattige og en Sol for Grubearbejderen.
Den skulde give Fabrikkerne Drivkraft, give Naturen
— der nu maatte sove fra Høst til Vaar — nyt
Liv, give Menneskeheden en ny lykkelig Tilværelse.
Men han vidste godt, at det var Drømme alt
sammen, og at Huldren aldrig vilde tillade ham at
mangfoldiggøre sit Ildhjul. Og i sin Vrede og
Hævnelyst tænkte han, at han vilde slaa hende
ihjel, og saa vidste han næppe mere rigtig, hvad
han gjorde.
Han gik op til Vaaningshuset, og i Forstuen,
lige under Trappen, satte han Ildhjulet. Det var
hans Mening, at der skulde gaa Ild i Huset og
Utysket brænde inde.
Derpaa gik han atter ind i sit Værksted og
sad der stille og lyttede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
