Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kevenhüller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kvindernes Glæde, Bordene, der havde bugnet
under lækre Retter, de kostbare gamle Møbler,
Sølv og Porcellæn, som ikke mere kunde skaffes til
Veje...
Og saa for han op med et Skrig. Hans
Ildhjul, hans Sol, Modellen, som alting afhang af,
havde han ikke stillet den under Trappen, for at
den skulde volde Ildsvaaden?“
Kevenhüller saa paa sig selv, forstenet af
Rædsel.
„Er jeg gal?“ sagde han. „Hvor kunde jeg
gøre noget saadant?“
I samme Øjeblik gik Værkstedets lukkede Dør
op, og den grønklædte traadte ind.
Der stod Huldren paa Tærskelen, smilende og
fager. Hendes grønne Klædning havde hverken
Plet eller Lyde, ingen Brandrøg havde sat sig i
hendes stride Haar. Hun var, som han havde set
hende paa Karlstad Torv i sine unge Dage, Halen
slæbte mellem hendes Fødder, og hun bragte al
Skovens Vildhed og Duft med sig.
„Nu brænder Ekeby,“ sagde hun og lo.
Kevenhüller havde løftet den store Forhammer
og vilde til at kaste den i Hovedet paa hende,
men da saa han, at hun havde hans Ildhjul i
Haanden.
„Se, hvad jeg har reddet til dig,“ sagde hun.
Kevenhüller kastede sig paa Knæ for hende.
„Du har knust min Vogn, du har knækket mine
Vinger og du har ødelagt mit Liv. Vis mig nu
Naade, forbarm dig over mig.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
