Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Broby Marked
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
Hun og Obersten hjælpes ad med at trække
den sammenskudte Dobbeltseng ud og ryste Seng
klæderne, og saa bliver Kaptajn Lennart atter lagt
paa bløde Dun og hvidt Linned.
„Lever han?" spørger hun.
„Ja," svarer Obersten.
„Er der Haab?"
„Nej, der er ikke noget at gøre."
Der hersker en Tavshed en Stund; da slaar en
Tanke hende pludselig.
„Er det for hans Skyld, at alle disse græder?"
„Ja."
„Hvad har han da gjort?"
„Det sidste, han gjorde, var at lade sig slaa
ihjel af stærke Måns for at redde Kvinder og Børn
fra Døden."
Hun sidder tavs en Stund og tænker.
„Hvad var det for et Ansigt, han havde, Oberst,
da han kom hjem for to Maaneder siden?"
Det giver et Sæt i Obersten. Nu forstaar han,
nu først.
„Gosta havde jo malet ham."
„Det var altsaa for en Kavallerstregs Skyld, jeg
lukkede ham ude fra hans Hjem? Hvordan vil I
kunne staa til Ansvar for det, Oberst?"
Beerencreutz trak paa sine brede Skuldre. „Jeg
har vist mere at staa til Ansvar for end det."
„Dette bliver dog nok det værste, du har gjort."
„Saa har jeg heller aldrig gaaet en tungere
Vej end den i Dag herop til Helgesæter. For
Resten er der to til, som er Skyld i dette."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
