Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brobypræstens Skat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 5 8
„Det skulde have været til Glæde for mig, thi
jeg er ond. Jeg er Mandbjørnen paa Fjeldet, jeg
er Snestormen paa Sletten; min Lyst er at myrde
og forfølge. Bort, siger jeg, bort med Mennesker
og Menneskers Værk. Jeg holder ikke af dem. Jeg
kan lade dem løbe om imellem mine Kløer og gøre
deres Krumspring, — det kan more mig en lille
Tid — men nu var jeg mæt af Leg, Gosta, nu vilde
jeg slaa til, nu vilde jeg ødelægge."
Han var vanvittig, fuldstændig vanvittig. Han
havde for længe siden begyndt paa disse Helveds-
kunster for Morskab, men nu havde Ondskaben faaet
Overhaand, nu troede han selv, han var en af Af
grundens Aander.
Men Gosta Berling, som brændte af Iver efter
at hjælpe de nødlidende, var bleven slaaet af et af
hans Ord. „Ved du, hvor Brobypræstens Skat er
gemt?" spurgte han.
Sintram svarede med et hurtigt, lurende Blik.
„Vil du kanske være Folkets Hjælper, Gosta?"
„Ja," svarede Gosta; han vidste, det var bedst
at tale Sandhed til en Mand som ham.
Der for et Lysglimt over Sintrams Ansigt. „Se,
se!" sagde han, „da skal jeg lade Kisten i Fred,
for da ved jeg en bedre Hævn."
„Hvad har du at hævne? Folkets bedste Ven
er død, og Nøden er ligesaa stor som før."
„Jeg siger dig, alt er tabt. Se derhen! ser du?
jeg har faaet Fangekærren til Ekvipage i Dag, og
mange Taarer har det kostet mig, inden jeg kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
