Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brobypræstens Skat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eller Trolde, de hørte jo med til Skoven, og den
var deres Hjem. Ingenting dér kunde skræmme
dem.
Dybt inde i Skoven laa Hytten, hvor Drengen
boede. En bakket Skovvej førte derhen; rundt om
skyggede Bjergene for Solen; bundløse Moser laa
nær ved den og udsendte hele Aaret en iskold
Taage. For Slettens Folk er en slig Bolig lidet
lokkende.
Vogterdrengen og Vogterpigen vilde en Gang
med Tiden være Mand og Kone, bo der i Skov
hytten og leve af deres Hænders Arbejde. Men
inden de blev gift, kom Krigens Ulykke over Lan
det, og den unge Mand lod sig hverve. Han kom
hjem igen uden Saar eller Lemlæstelse, men han var
bleven mærket for hele sit Liv af den Færd. Han
havde set altfor meget af Verdens Ondskab og Men
neskers Grumhed mod Mennesker, saa han kunde
ikke mere se det gode.
I Førstningen var der ingen Forandring at
mærke paa ham. Han gik med sin Barndoms Kæ
reste til Præsten og bestilte Lysning. Skovhytten
ovenfor Ekeby blev deres Hjem, som de forlængst
havde aftalt, men Lykken kom ikke til at bo i det
Hjem.
Hustruen gik og saa paa sin Mand som paa
en tremmed. Lige siden han kom hjem fra Krigen,
havde hun ikke kunnet kende ham igen. Han lo
haardt og talte lidt. Hun var angst for ham.
Han gjorde ingen Fortræd, og han var en
flittig Arbejder. Dog var han ikke afholdt, thi han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
