Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brobypræstens Skat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 7 5
Glæde deraf; jeg vil tvinge dig til at vandre de
tunge Pligters Vej. Aldrig maa du af mig vente
Glædens og Haabets Ord. Al den Sorg og Ulykke,
som vi to har voldet, vil jeg stille paa Vagt ved
vor Arne. Kan vel et Hjerte, der har lidt saa meget
som mit, elske mere? Uden Taarer og uden Glæde
vil jeg vandre ved din Side. Betænk dig vel, Gosta,
inden du vælger at leve! Det er Bodens Vej, vi
vil vandre."
Hun ventede ikke paa Svar. Hun vinkede ad
Brobypræstens Datter og gik. Da hun kom ind i
Skoven, gav hun sig til at græde bitterlig og græd,
lige til hun naaede Ekeby. Da hun var kommen
dertil, huskede hun, at hun havde glemt at tale om
fornøjeligere Ting end Krig med Jan Hok, Soldaten.
I Skovhytten blev der stille, da hun var borte.
„Herren vor Gud være Pris og Ære!" sagde
pludselig den gamle Soldat.
De saa paa ham. Han havde rejst sig og saa
sig ivrigt om.
„Ondskab, alt har været Ondskab," sagde han.
„Alt hvad jeg har set, siden jeg slog mine Øjne
op, har været Ondskab. Onde Mænd og onde
Kvinder; Had og Vrede i Skov og Mark! Men hun
er god. Et godt Menneske har staaet i mit Hjem.
Naar jeg sidder alene her, vil jeg mindes hende.
Hun vil følge mig paa Skovstien."
Han bøjede sig ned over Gosta, løste hans
Baand og rejste ham op. Saa tog han højtidelig
hans Haand.
„Forladt af Gud," sagde han og nikkede, „det
18*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
