Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Margareta Celsing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
„Nej du er for gal!" udbrød Eberhard, „du
burde dog have faaet nok af den Slags."
„Saadan noget kan man tænke og ønske, men
hvad hjælper det. Ser du ikke, han staar der ved
Bjælken og griner ad os? Men saa sandt jeg lever,
tror jeg ikke, han løsner Hammeren!"
Han for op og rev Eberhard med sig. Umid
delbart derefter slog Hammeren drønende mod Am
bolten. Det var blot en Krampe, der var gaaet løs;
men Eberhard og Lowenborg var med Nød og
næppe undsluppet Døden.
„Ser du, at han ingen Magt har over os?"
sagde Lowenborg triumferende; „men hævne sig vil
han. det er tydeligt."
Og han raabte til Gosta Berling: „Gaa du op
til Kvinderne, Gosta. Kanske viser han sig ogsaa
for dem. De er ikke saa vant til at se sligt, som
jeg er; de kunde let blive bange. Og tag dig i
Agt, Gosta; thi han bærer et svart Nag til dig, og
kanske han har Magt over dig for det Løftes Skyld.
Hvem ved det?"
Siden fik man at vide, at Lowenborg havde
haft Ret, at Sintram var død Julenat. Somme
sagde, at han havde hængt sig i Fængslet. Andre
troede, at Retfærdighedens Tjenere havde i al Hemme
lighed ladet ham tage af Dage; thi Undersøgelsen
lod til at ville falde ud til hans Fordel, og det gik
jo ikke an atter at slippe ham løs over Herredet.
Atter andre troede, at en mørk Herre var kommen
rejsende i en sort Vogn med sorte Heste for og
havde taget ham ud af Fængslet. Og Løwenborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
