Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Margareta Celsing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
vilde faa Arbejde nok med at forbinde Saar og stille
Feber. Og jeg tænkte, at alle bedrøvede skulde
finde Vej ned til den fine Frue i Husmandshuset.
Der er saa megen Sorg blandt de fattige, som gode
Ord og et venligt Hjertelag kan hjælpe paa."
„Men du selv, Gosta Berling?"
„Jeg har mit Arbejde ved Høvle- og Dreje
bænken, Majorinde. Jeg maa herefter leve mit eget
Liv. Vil min Hustru ikke følge mig, saa faar det
være. Selv om man nu bød mig Alverdens Rig
domme, vilde de ikke lokke mig; jeg vil leve mit
eget Liv. Nu vil jeg være og blive en fattig Mand
blandt Bønderne og hjælpe dem med hvad jeg kan.
De kan trænge til en, som spiller for dem til Bryllup
og Julegilder, til en, som kan skrive Breve til de
bortrejste Sønner — og det kan jeg gøre. Men
fattig maa jeg være, Majorinde."
„Det bliver et trist Liv for jer, Gosta."
„Aa nej, Majorinde, det vilde det ikke blive,
hvis vi blot var to, som holdt sammen. De rige og
glade skulde nok komme til os lige saa vel som de
fattige. Vi vilde faa Munterhed nok i vor Stue.
Gæsterne vilde ikke bryde sig om, at Maden blev
lavet i deres Paasyn, eller blive fornærmede over, at
de maatte spise to og to paa een Tallerken."
„Og hvad Nytte vilde du gøre med alt dette,.
Gosta? Hvad Ære vilde du vinde?"
„Det var Ære nok, Majorinde, om de fattige
vilde huske mig et Par Aar efter min Død. Jeg
havde gjort Nytte nok, om jeg havde plantet et Par
Æbletræer ved hvert Hus, om jeg havde lært Spille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
