Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sømænd mellem hverandre, og det samme var ogsaa ofte
Tilfældet ved de tre Søværn, som havdes uden for
Flaaden, nemlig det norske, det danske og det i
Hertugdømmerne, der havde sin Hovedstation paa Elben
ved Glückstadt.
Efter at have fremsat disse Oplysninger, der ere
uundværlige til Forstaaelse af Tildragelser i det
følgende, vende vi tilbage til vort Udgangspunkt, den
franske Revolution, hvorom der Uge efter Uge og Aar
efter Aar kom stadige, Samfundstilstanden stedse mere
rystende Efterretninger. Det var den, der satte Bom
for den svenske Agitation i Norge. Gustav III fik selv
andet at tænke paa. Han opkastede sig til de
monarkiske Ideers Ridder og vilde iværksætte et europæisk
Korstog mod Revolutionen, hvilket han dog ikke havde
faaet Lejlighed til at sætte i Værk, da han i 1792 døde
i Stockholm for Morderhaand.
Bevægelsen i Anledning af de store Begivenheder i
Frankrig var forskellig i hvert af de nordiske Riger.
I Sverig var den af mere virkelig revolutionær Natur
end i de andre Riger. Sverig var jo et konstitutionelt
Land, som havde en krænket Forfatning at hævne.
Der viste sig Tilløb til politiske Uroligheder saavel i
Sverig som i det med Sverig forbundne Finland. I
Danmark var Bevægelsen af en ejendommelig Art, idet
Regeringsskiftet 1784 havde fundet Sted kort før.
Kronprinsen havde straks begyndt Militærreformer, og
i 1788, Aaret før den franske Revolution, sattes, medens
Kronprinsen var i Norge, den store Samfundsreform i
Værk, der bestod i Stavnsbaandets Løsning,
Bondefrigørelsen og Statsværnepligtens Indførelse. Der var i disse
Reformer samt i nogle andre, som A. P. Bernstorff, der
var Sjælen i den ny Regering, indførte, adskilligt, som
løb i Traad med Principper, der arbejdede sig frem i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
