- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Förste del /
15

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvervede Tropper sattes vel ogsaa i Aktivitet, men
Kronprinsen benyttede Lejligheden til i den danske
Del af Kongeriget Danmark at gøre Kadrerne, der vare
fyldte med tysk Mandskab, til danske ved Hjælp af
de 1788 erholdte Værnepligtige. Uden for de bestaaende
Kadrer dannedes der en Mængde borgerlige Korps. I
en Afstand af et bestemt Antal Mil fra Kysten i begge,
Riger indordnedes alle vaabendygtige Mænd i den
saakaldte Kystbevæbning; længere inde i Landet
dannedes der Frikorps af de unge Mænd, der ikke
brugtes til de bestaaende Kadrers Nationalisering; i
Byerne oprettedes der baade stedlige og bevægelige
Borgerkorps. Alle disse nyorganiserede Korpser sattes
under borgerlige Befalingsmænd, og Øverstbefalende i
hver Gruppe bleve Amtmændene, som fik den
Generalsuniform, de bære endnu.

Dette var som i Frankrig, Borgersamfundet organiseret.
Befolkningen deltog i begge Riger i de Samlinger,
som Organisationen fremkaldte, og det med lige Glæde;
thi trods det, at Norge i lang Tid havde haft en
national Organisation, havde dog Byerne og de i dem
fødte Borgere hidtil været stillede anderledes end den
paa Landet fødte Befolkning. Den bekendte senere
Kancellipræsident F. Kaas, som dengang var
Stiftamtmand i Aggershus Stift, og som med særlig Lyst
i krigersk Uniform mønstrede de ham underlagte
borgerlige Korpser, skrev om denne Rejsning i Vaaben
følgende Ord til Kronprins Frederik: „Dette er
Medicinen, som vil hjælpe mod de svenske Forsøg paa at
revolutionere Norge. Det er Midlet til overhovedet at
rykke ikke blot det norske Folk, som jeg elsker og
agter, men ogsaa det danske ud af den apatiske Søvn,
hvori et karakterløst, blødsindet Enevoldsherredømme
og en firsindstyveaarig Fredsperiode har neddysset det.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/1/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free