Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ikke desto mindre fandt Indrykningen i Hannover
Sted. General Mortier, som førte de franske Tropper,
sluttede efter nogle krigerske Bevægelser en
Konvention i Suhlingen med de hannoveranske Troppers Chef
General Grev Wallmoden, hvorefter de Franske kun
skulde okkupere Kurfyrstendømmet til Elben, medens
den hannoveranske Regering og de
engelsk-hannoveranske Tropper skulde beholde Lauenburg. Men den
franske Førstekonsul vilde ikke approbere denne
Konvention, hvis ikke den engelske Regering gjorde det
samme, og da den sidste paa ingen Maade vilde
legalisere den begaaede Voldsdaad, nægtede ogsaa Bonaparte
Ratifikationen. Den franske Hær besatte nu ogsaa
Lauenburg, efter at Hannoveranernes Hær i Hast var
blevet opløst og dens Materiel overgivet til franske
Myndigheder. Mortier genoprettede nu Regeringen i
Hannover, saaledes som den havde været før, kun
med franske Embedsmænd i Stedet for de flygtede.
Nu var imidlertid det sket, som man havde frygtet
mest. Rusland sendte derfor en Flotille paa tre
Orlogsskibe, der havdes ved Haanden, til Lybæk. England,
som ikke havde formaaet at organisere et ordentligt
Forsvar i Landet i den korte Tid, der var levnet
dertil, blokerede Elben og Weser, saa al Søhandelen maatte
gaa til Tønning og Slesvig. Kronprins Frederik sendte
Tropper frem til Grænsen for at beskytte Hamburg,
som de Danske havde besat i 1801, og som man ikke
ønskede, at Frankrig nu skulde tage. I Tyskland
opstillede Hessen hele sin Krigshær, og alle Smaastater
rustede, ventende paa, at det tyske Rige vilde sætte
deres Kontingenter i Bevægelse.
Men den franske Førstekonsul var virksom for at
dulme denne Bevægelse og for at faa Hannovers
Okkupation til at blive en taalt Kendsgerning. Han fik
Danmark og de tyske Stater til at opgive enhver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>