Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
intetsteds som i Hæren. Det var Haranguernes Tid.
Man vilde, at der skulde tales til Soldaterne, at de
skulde opflammes til at gaa i Døden for Republiken.
Det kneb for de gamle monarkiske Officerer, som hadede
Revolutionen, at gøre dette paa en Maade, der tiltalte
de unge frihedsbegejstrede Frivillige. De fra
Frankrigs nationale Forsamlinger udsendte Kommissærer, som
skulde vaage over Aanden i Hærene, dømte for det
meste kun efter Officerernes Tale til deres Undergivne.
Da Bernadotte naaede saa vidt, at han kunde tale paa
disse Steder, vandt han værdifulde Lovprisninger for
sine oratoriske Præstationer. De vandt i Virkeligheden
ogsaa Genklang i Geledderne, fordi han forstod
Revolutionen og tjente den. De vare vel i høj Grad fyldte
med Tidens Floskler og Fraser, men indeholdt ogsaa
Udslag fra hans eget rige Tanke- og Følelsesliv.
Med sin gode Vilje var det dog ikke, at Bernadotte
kom ind i dette Liv; thi netop som han var udnævnt
til Underløjtnant og den 30. November 1791 forsat til
et Regiment i Bretagne, fik den ene Bataillon af
Regimentet Royal-la-Marine Ordre til at gaa til St.
Domingo, og han vilde nødig opgive sine koloniale Drømme.
Men han bekvemmede sig dog dertil, da højere
Myndigheder satte sig imod hans Ønske, der kun ansaas
begrundet i, at Regimentet Royal-la-Marine i dette
Øjeblik bød bedre Avancementsvilkaar end det andet.
I det nye Regiment, i hvilket Bernadotte nu, 39
Aar gammel, maatte stille nederst i Rækken af for en
stor Del yngre og purunge Officerer, gjorde han sig
ved sit nøje Kendskab til Tjenesten, den militære
Administration og Bogføring saa paaskønnet, at han
efter et Aars Tjeneste udnævntes til Regimentsadjudant,
og en Maaned efter udkom der en Lov, som gav
Regimentsadjudanter Rang med Kaptajner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>