Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anfald af sin gamle Sindslidelse og søgte, helt
sønderknust, om en Ansættelse i Portugal eller Kolonierne
eller ogsaa om sin Afsked. I Stedét for fik han
Befaling til at gaa til Wien som fransk Ambassadør.
Som Diplomat! Han, som fra sit 17de Aar havde
levet uden for det borgerlige Liv og var ukendt
med alt, hvad der kaldtes Statspolitik. Han fnyste af
Harme, saa meget mere, som han gennemskuede, at
det var Bonaparte, som havde bevirket dette, fordi
han vilde have ham bort fra Italien. Men som han
altid efter en Vredesudladning faldt lydig ind under
Magthavernes Befaling, modtog han ogsaa her Kaldet,
og det viste sig da, at han, Underofficeren og
Feltsoldaten, som først i de senere Aar lejlighedsvis under
Krigen havde betraadt bonede Gulve, ved Europas
ældste, mest aristokratiske Hof kunde optræde med en
saadan personlig Sikkerhed og Applomb, at de mange,
der nysgerrig fulgte den republikanske Plebejers
Adfærd, bleve imponerede deraf.
Imidlertid tog denne Ambassade en Ende med
Forskrækkelse. En Dag, da Wienerne fejrede en national
Krigsfest, fik Bernadotte det Indfald at udfolde det
franske Flag paa Gesandtskabsboligen. Han vilde uden
Tvivl blot vise Wienerne sin Deltagelse, men de
forstod ikke dette Galanteri. De stormede Huset, og
Bernadotte maatte med sine Betjente forsvare sig med
Vaaben i Haand. Til sidst maatte han flygte fra Wien
til Rastadt, hvorfra han forlangte Oprejsning.
Direktoriet befriede ham imidlertid fra Stillingen i Wien og
udnævnte ham til Gesandt i Holland, hvilken Post han
dog, ked af den diplomatiske Stilling, frabad sig.
I Paris, hvor han nu tog Ophold og foreløbig afviste
ethvert Tilbud om Kommando, blev han straks
indfangen af Joseph Bonaparte, da denne i Forening med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>