- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Förste del /
69

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

straks efter Tilsitfreden var begyndt i Svensk Pommern,
fordi Gustav IV havde begaaet den Genistreg at opsige
Vaabenstilstanden i Schlatkow just da. Derefter havde
Marechal Brune belejret Stralsund en Maanedstid, og
efter at de sidste fremmede Tropper, den
engelsk-hannoveranske Division, havde forladt Svenskerne og
begivet sig til Øresund for at gaa i Land paa Sjælland
sammen med de fra England kommende Tropper, vare
Belejringerne af Kjøbenhavn og Rügen begyndte paa
samme Dag.

Men næppe vare disse Begivenheder, der ogsaa skulde
ende paa samme Dag begge Steder, og de første Ugers
betydningsløse Tildragelser paa Sjælland blevne
bekendte, før Budskabet om, at Kjøbenhavn efter et 3
Døgns Bombardement havde overgivet Flaaden til
Englænderne, for ud i Verden og frembragte den største
Sensation, ikke blot i Kiel og Hamburg, men i Paris
og overalt. Den af Peymann og de engelske
Befalingsmænd Gambier og Cathcart ved Befuldmægtigede
afsluttede Konvention af 7. September, hvorefter
Englænderne fik Lov at besætte Kastellet og Holmen for
at udruste Flaaden, mod at de 6 Uger efter eller den
19. Oktober gav Sjælland, hvor der indtil den Dag
skulde være Vaabenhvile, tilbage, var egnet til at
tildrage sig megen Opmærksomhed. Kronprins Frederik
blev fortvivlet, dels fordi han ikke havde troet
Kapitulationen saa nær, dels fordi han havde forsikret alle,
at Flaaden i intet Tilfælde skulde komme i Englands
Hænder. Han havde befalet Peymann at brænde den,
naar en Overgivelse forestod, men Budet, der rejste
med Befalingen, blev fangen af Englænderne, og Ordren
blev tilintetgjort.

For saa meget, det stod i hans Magt, at berolige
Frankrig sendte han baade Bemstorff og
Generaladjudant Bülow til Bernadotte og Generaladjudant for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/1/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free