Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men af den Grund, at Gambier og Cathcart havde
lovet Sjællands Tilbagegivelse. Havde Danmarks Konge
ikke erklæret Krig? Opgiver man under Krig gjorte
Erobringer? Hvorledes kunde engelske Befalingsmænd
uden Bemyndigelse love Tilbagegivelse af Erobringer
gjorte efter en af Modstanderen erklæret Krig?
Sagen blev drøftet i det engelske Kabinet, hvor
man fattede den Beslutning, at Sjælland ikke skulde
rømmes, hvis man kunde finde Midler til at holde
Øen Vinteren over. Man kom derved til at tænke
paa Sverig, og der skreves baade til Lord Cathcart
og til den engelske Gesandt hos Kongen af Sverig.
For Kong Gustav IV var denne Henvendelse en
Kilde til glade Forventninger. Han var i en
ynkelig Forfatning, halvt med Magt, ført bort fra
Rügen Dagen før, at Toll sluttede Konventionen af
7. September. Derefter havde han i nedbrudt
Stemning levet som syg i Carlskrona uden dog at have
haft Tankerne borte fra Englænderne i Kjøbenhavn;
thi han var jo Englands Allierede, maatte paa
Sjælland kunne faa Erstatning for den Skade, der var
tilføjet ham paa Rügen, og den engelske Gesandt der
havde selv sagt ham noget derom. Da den samme
engelske Gesandt nu i Carlskrona paa sin Regerings
Vegne spurgte, om han mod Subsidier vilde give
20,000 Mand til Sjællands Besættelse, blev han straks rask,
rejste øjeblikkelig til Helsingborg, forenede en Del af
de fra Pommern tilbagevendte 10,000 Mand med Hæren
i Skaane og beordrede sin Gesandt i London at
forhandle med den engelske Regering om forskellige
behagelige Fremtidsopgaver, som Gesandten havde bragt
paa Bane.
Imidlertid var Regeringen i London kommen til den
Anskuelse, at man ikke behøvede at sætte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
