Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Togt, dengang Englænderne tog Kjøbenhavn. De
løb nu ind under Norge, hvor Kystbeboerne gjorde sig
den største Umage for at beskytte dem, da ingen af
Stæderne vilde skænke dem Ly, fordi de saa frygtede
samme Skæbne som Kjøbenhavn. Dette gav
Anledning til nogle Konflikter, og der var flere
Sammenstød, baade i Norge, ud for Jyllands Kyst, ved Als
og i de holstenske Vande, hvor Englænderne tilegnede
sig Helgoland. Men foruden fjendtlige var der ogsaa
venskabelige Tilnærmelser at afvise. Englænderne søgte
nemlig overalt ligesom i Kjøbenhavn og paa Sjælland
at faa Myndigheder og ansete Personer i Tale, som
kunde overbevise Regeringen om, hvor gerne England
efter at have tilegnet sig, hvad det ønskede, vilde komme
til en Forstaaelse med Danmark enten ved en Alliance
som den, der ikke blev forhandlet i August, eller paa
Grundlag af en Danmark og Norge tilstaaet, maaske
garanteret Neutralitet, i hvilket sidste Tilfælde
England vilde give Flaaden tilbage efter Freden. Den
londonske Regering havde beordret Jackson, det uheldige
Sendebud fra Kiel, som endnu befandt sig om Bord
paa den engelske Flaade, til at gaa til Kiel med disse
Forslag, men da Kronprinsen paa det strengeste havde
forbudt alle Myndigheder langs alle Kyster at modtage
denne Gesandt, afsendte Regeringen i London først et
nyt Gesandtskab og formaaede dernæst den dansk-norske
Chargé d’afFaires Rist til godhedsfuldt at tage sig af
dens Forslag. Dennes Sendemand, som paa en
engelsk Paketbaad blev transporteret til Tønning, kom
til Kiel, inden Vaabenstilstanden paa Sjælland var
udløben, men der kunde ikke være Tale om nogen
Hensyntagen til de Forslag, han bragte; thi Traktaten
med Frankrig var nu endelig aftalt i Kiel mellem
Bernstorff og Didelot. Den sendtes derfra til Paris,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>