Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
svarende klart Forhold til Sverig tilvejebragt. I
Anledning af Opsatsen beklagede Bernstorff sig over
Englands Trusler hos de forbundne Magter og hos
Bernadotte, der lovede nok at skulle hindre Sverig fra at
faa Norge.
Ifølge hvad der nu er berettet, var det en
Overraskelse, at de engelske Befalingsmænd omtrent til bestemt
Tid leverede Sjælland tilbage til Peymann. Kong Gustav
havde nægtet engelske Tropper Tilladelse til at sætte
Fod paa skaansk Jord, og derefter var Genindtagelsen
af Sjælland opsat til Foraaret, ogsaa af den Grund, at
ingen af de to Parter følte sig tilstrækkeligt rustet til
at kunne holde Sjælland Vinteren over.
Da Englænderne forlod Kjøbenhavn den 20. Oktober,
var General Ewald alt gaaet over til Sjælland med
9000 Mand og havde forenet sig med de ved
Kapitulationen hjemsendte, men nu atter mødte
sjællandske Tropper. Kronprinsen, som lige fra den
11. August havde betragtet sig som Øverstbefalende
paa Sjælland, kun af de engelske Troppers
Tilstedeværelse hindret fra at tage sin Kommandopost i
Besiddelse paa selve Øen, begav sig først i Slutningen af
Oktober med Hovedkvarteret i Kiel og alle de det
omgivende Tropper til Odense, hvor han i Spidsen for et
Troppekorps, der vilde bringe Styrken paa Sjælland op
paa 30,000 Mand, kun oppebiede det Øjeblik, da Store
Bælt blev rømmet af den engelske Flaade, for at begive
sig til Sjælland.
De forbundne Riger havde saaledes erholdt hele
deres Territorium tilbage, og naar Kronprinsen havde
taget sin Post i Kjøbenhavn i Besiddelse, var der
indtraadt en Regeringssituation, der i høj Grad mindede
om den Ligestillethed, der i politisk og militær
Henseende tilkom de to forbundne Riger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>