- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Förste del /
94

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han iagttog under Overfarten, fængslede ham i den
Grad, at han endnu i Kjøbenhavn talte med alle
Mennesker om Store Bælt. Ved Hoffet gav dette
Anledning til, at man ikke antog ham for nogen Helt til
Søs. Men det var dog større Tanker, der optog ham.
Skulde Kejserens Magt maaske ikke naa længere end
til Store Bælt? I Kjøbenhavn søgte han Oplysning
om Naturforhold ved Bæltet paa de Steder, han ikke
havde været. Det kunde dog ikke være alt som
mellem Nyborg og Korsør.

Til Hovedstaden, hvor efter hans Ønske
Frederiksberg Slot var stillet til hans Raadighed, ankom han,
ledsaget af den ham attacherede Kavaler, der var
rejst ham i Møde, Natten mellem den 15. og 16. Marts,
omtrent samtidig med, at en alvorlig Begivenhed
ganske forandrede Byens almindelige Fysiognomi.

Kong Christian VII var nemlig død i Rendsborg,
væsentlig som Følge af den Skræk, Indmarchen af de
franske Tropper i Fæstningen forvoldte den
aandssløve, om de offentlige Begivenheder ganske uvidende
Konge. Efterretningen om dette Dødsfald var det,
som kom samtidig med Fyrsten. Stadens Porte
lukkedes derfor den 16. Christian Bernstorff proklamerede
fra Altanen paa Amalienborg Tronskiftet. Kong
Frederik VI traadte ud og modtog Hylding. Tropperne
toges i Ed, Herolder, eskorterede af Hestgarden,
oplæste Budskabet paa offentlige Pladser, og de højere
Embedsmænd og Hoffets Funktionærer strømmede hele
Dagen til Palæet for at gøre den nye Konge deres
Opvartning.

Kl. 2 begav Bernadotte sig til Amalienborg, ledsaget
af sin franske Stabschef Gérard og en fransk Adjudant.
Han kunde altsaa begynde sin Tale med en
Lykønskning til Frederik VI som Konge; men desværre var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/1/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free