- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Förste del /
179

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Opmærksomhed og bød ham en Chance, som han lagde hele
sin Sjæls og sit Snilles Kraft ind paa at benytte.

Efter denne Flugt noget frem i Tiden vende vi
tilbage til Marts 1809 og til Kiel, hvor Kongen, uagtet
han havde faaet nye Meddelelser baade fra Norge og
Sjælland om Begivenhederne i Sverig, forblev
Maaneden ud uden at kalde nogen fra Regeringen eller
sin Kommandostab til sig. Hvad der lagde Beslag paa
hele hans Opmærksomhed, var de nordeuropæiske
Tilstande i denne urolige Tid, da alle ventede Napoleons
Nederlag i Østerrig. Først søgte han at faa Altona
rømmet af den hollandske Division, Bernadotte havde
efterladt ved Elben og langs Kysten, uden at dette
dog lykkedes ham. Dernæst søgte han Aftaler med
denne Division om fælles Forsvar; thi Bevægelsen blev
mere og mere revolutionær i det nordlige Tyskland.
Man ventede ved Hamburg det Angreb fra Englands
Side, som senere skete ved Walcheren i Belgien. Man
frygtede endog for en preussisk Opstand. En
Maanedstid senere forefaldt jo virkelig den Schillske Opstand,
som danske Tropper vare med til at nedslaa, samt
endvidere Revolten i Westphalen. Under disse Forhold
formaaede han ikke at se med andre Øjne paa
Tildragelserne i Sverig end paa de revolutionære Bevægelser
i Tyskland. Hvad han hørte om dem, kunde heller
ikke tiltale ham. Det, at en Undersaat saadan kunde
gaa op paa Slottet, gribe og afsætte Kongen, oprørte
hans Følelser som Monark, og han kunde heller ikke
forestille sig, at de allierede Magter kunde finde sig i,
hvad der var foregaaet i Stockholm. De Breve, han
straks efter Underretningen om den svenske Opstand
afsendte til Sjælland og Norge, vare derfor ogsaa meget
strenge. Han vilde hverken have Vaabenstilstand eller
nogen Slags Berøring med de Svenske. Frederik af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/1/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free