- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Förste del /
187

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Villighed til at lade sig vælge med en Konstitution.
Han afviste ethvert Forsøg, Platen gjorde paa at faa
ham ind paa de revolutionære Planer, man havde i
Stockholm. Men den sidste eller næstsidste Dag, Platen
var i Christiania, fik han dog Prinsen aflokket et Løfte
om under visse Forhold at ville modtage Valg til
svensk Tronfølger, hvilket Løfte han triumferende sendte
Adlersparre.

Det havde sikkert været bedre, om Prinsen ikke
havde ladet sig bevæge til at give det Tilsagn, Platen
fik, men paa den anden Side maa det bemærkes, at
der ikke laa noget graverende i Prinsens Forhold. Det
var under et Middagsselskab paa Bogstad hos Peder
Anker, at Platen lige i Afskedens Øjeblik fik Prinsen
trukken ind i et Kabinet, hvor han, alene med ham,
forelagde ham det Spørgsmaal, om han, naar Danmark
ikke vilde forlade det russiske Parti, saa med Ro
kunde se paa, at Sverig blev undertvunget af sit
mægtige Naborige. Hertil svarede Prinsen nej, og det
kom saa til en Erklæring fra hans Side om, at han,
naar først Freden var sluttet, inden hvilken han
overhovedet ikke turde udtale sig om Spørgsmaalet med
Hensyn til Rusland, med Glæde skulde modtage
Svenskernes Valg, hvis Kongen tillod det. Samtalen gjaldt,
saavidt man kender den, egentlig ikke den nærværende
Tid, og i hvert Fald indeholdt Prinsens Svar en afgjort
Nægtelse af at ville være med til Adlersparres Planer;
thi naar først Freden var sluttet mellem Danmark-Norge
og Sverig, var de to førstnævnte Rigers Samværen jo
traktatmæssig bestemt og Adlersparres Hensigt med
hans Valg forebygget.

Imidlertid burde Prinsen som sagt næppe have ladet
sig henrive til denne Udtalelse til Adlersparres Ven,
og han har sikkert selv haft en Følelse deraf. Det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/1/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free