Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Adlersparre, tage sig ud som en af Begivenhederne
medført ganske selvfølgelig Ting.
Men Christian August vilde ikke handle saaledes.
Han vilde udføre sin Pligt mod Konge og Land,
hvilket var at gøre opmærksom paa, hvilket
selvmorderisk Foretagende et Indfald alene fra Norge med
de 7—8000 Mand, som han havde til Raadighed, var
under alle og da især under de nærværende
Omstændigheder. Han gjorde dette varmt og indtrængende,
støttende sig til sin naturlige Ret til, inden han lystrede
en saadan Ordre, at gøre Kongen bekendt med de
Betænkeligheder, han havde ved at udføre den.
Inden disse Breve vare begyndte at indløbe i
Kjøbenhavn, var Stillingen bleven en hel ny derved, at
Kongen havde erfaret Christian Augusts Valg og
hans Svar derpaa. Det kunde selvfølgelig ikke godt
falde Prinsen ind at afslaa Valget, men han havde med
megen Takt blot meddelt Adlersparre, at det var ham
umuligt, saa længe den nuværende Stilling varede, og
uden Kongens, hans Herres, Tilladelse at antage noget,
endog det mest hædrende og for ham smigrende
Tilbud. Dette mente Kong Frederik at kunne optage som et
Afslag, takkede ham derfor i store Ord over det Offer,
han bragte, og udnævnte ham som Belønning til
Feltmarechal og Statholder i Norge.[1] Men samtidigt
udnævnte han sin Svoger, Prins Frederik af Hessen, til
kommanderende General under ham. Thi Angrebet,
skrev han, skulde udføres; han vilde blot skaane
Prinsen for at stride personligt mod Mænd, der havde
bevist ham saa stor Tiltro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
