- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Förste del /
202

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Frederik af Hessen og Kaas til at gaa ind paa, at et
Angreb var fysisk umuligt, naar dets Maal paa Grund
af faktiske Hindringer, der mødte det, ikke var
opnaaeligt. Til sidst fik han Kaas selv til at rejse til
Kjøbenhavn for at forklare Kongen det.

Saaledes holdt nu Situationen sig, indtil Krigen
stundede til sin Slutning ved Tilnærmelser mellem Sverig
og Rusland.

Czaren tabte efterhaanden al Tillid til Frederik VI,
da der trods alle Løfter bag efter de famøse Luftballoner
ikke kom andet end en Flok Trøndere ind i Sverig.
Men den kjøbenhavnske Regerings Optræden i den
forløbne Sommer under Maskepiet mellem Nordmændene
og Svenskerne var særlig egnet til at sætte Kabinettet
i St Petersborg i stigende Forundring.

Da Kongen i Juli Maaned havde faaet Melding fra
Christian August om, at Frifolkene vare indkaldte, lod
han straks Bernstorff underrette Rusland om, hvad der
forberedtes, og noget efter — den 15. Juli — meldtes
det i St. Petersborg, at Kongen paa en positiv
Maade havde befalet Christian August at aabne
Felttoget og at tage Gøteborg. Christian Bernstorff var
derhos saa uforsigtig, da han en Dag ikke modtog den
norske Postsæk gennem Sverig, og han antog, det
maatte hidrøre fra det aabnede Felttog, at meddele sit
Haab derom i St. Petersborg.

Alt dette forekom det russiske Kabinet besynderligt,
da det ikke kunde tvivle om, at de Efterretninger, det
fik fra Sverig om Freden med Norge, vare rigtige.
Der kom kun det lille Indfald fra Trondhjem, som vi
have set Krogh faa Ordre til, men dette sluttede med
en Overenskomst mellem Döbeln og den norske Fører,
som derefter gik tilbage til Norge med sine Folk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/1/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free