Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
upaalidelig Allieret, som Frederik VI var under de
tilstedeværende Forhold, om man ikke heller burde
tilfredsstille Sverig og Norge, naar de ønskede at være
sammen, og derved skabe en taknemmelig og
venskabeligsindet Nabomagt, der kunde blive en bedre
Allieret end Frederik VI, naar han ikke havde Magt over
Norge. Satte Sverig saa stor en Pris paa Norge, at
det endog under Krigen med Rusland havde tænkt
mere paa Norge end paa Finland, og ønskede Norge i
den Grad at blive svensk, som alt tydede paa, saa
havde Rusland jo et udmærket Middel til at forsone
Sverig med Tabet af Finland. Fra Frederik VI vilde
der ikke kunne ventes Modstand. Tværtimod; Czarens
Kabinet mente, at Kongens Samtykke med Lethed
maatte kunne erhverves. Thi naar han, som han
havde meldt Czaren, satte uendelig større Pris paa
tyske end paa svenske Besiddelser, og saadanne let
vare at skaffe, kunde det antages, at han vilde foretrække
et ved Tilvækst i Syd forstørret Danmark fremfor de
to Kongeriger, han ikke kunde faa til at gaa sammen.
Medens det russiske Kabinet gik ind paa
Særforhandlinger med Sverig, hvilket Regeringen i Stockholm
ønskede for ikke at faa Fred med Danmark ved
samme Lejlighed, henvendte russiske Statsmænd, blandt
hvilke dog ikke den russiske Rigskansler Romanzoff
fandtes, sig fortroligt til svenske Politikere og
Diplomater for at prøve, hvorledes de stillede sig til et
sligt Program om Venskab mellem Sverig og Rusland
paa Betingelse af, at Rusland lovede ved Lejlighed at
anvende al sin Indflydelse paa at skaffe Sverig Norge.
Det fandt imidlertid intetsteds villigt Øren. I de
gammelsvenske Kredse var man altfor oprørt over
Tabet af Finland til, at man kunde tænke paa, at det
ikke blev generobret. Og ingen kunde finde sig i, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>