Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frederik, men vare iøvrigt paa denne Tid mest stemte
for Valget af den afsatte Kong Gustavs umyndige Søn,
som der ogsaa i andre Partier var Sympati for.
Befandt Christian August sig, fremmed og syg, som
han var, mindre vel i Stockholm, var hans
Tilstedeværelse der paa denne Tid, da Sverigs nye Statsskik
efter Freden og Grundloven skulde sættes i Gang, en
Beroligelse og Opmuntring for de andre Riger.
Norge har aldrig staaet i bedre Forhold til Sverig end
denne Tid, da dets Yndling stod paa Trinet til
Naborigets Kongestol. Det var i fuldt Arbejde med
den Opgave, Christian August havde testamenteret det.
Den store Forening, han havde anbefalet, blev til
Selskabet for Norges Vel. Wedel, som havde været den
egentlige Fader til Tanken, havde forbundet
revolutionære Hensigter med Selskabet i Lighed med dem,
der havde været knyttede til det kendte tyske
Tugendbund, i hvis Billede det norske Selskab var undfanget.
Men det gik med dette Selskab som med andre af
Wedels Ideer. Naar han skulde have Medhjælpere,
forsvandt det, der havde en Revolution i svensk
Retning til Maal. Dette Selskab blev et meget loyalt,
der endog, da Kongen fordrede det som Betingelse
for sin Tilladelse til dets Stiftelse, kom ind under
Regeringens Ledelse og Kontrol og fik Navnet „det
kgl. Selskab til Norges Vel.” Det var imidlertid en
Forening, som fik den største Betydning for
Selvstændighedsværket i Norge, idet Selskabet satte sig
som Maal at tage alle de Norges Opkomst tilsigtende
Spørgsmaal under omfattende Behandling. Først
kastede Selskabet sig over de stats- og landøkonomiske
Opgaver, som vi kende fra Christian Augusts
Afskedsord til Norge. Selskabet nedsatte Kommissioner, der
skulde beskæftige sig, en med Jorddyrkning, en med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>