- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Förste del /
230

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Familiearrangement mellem de nordiske Fyrstehuse,
selv om Rusland satte al den Modstand imod et
saadant, som var at vente. Kongen var paa denne Tid
øjensynlig ked af de nordiske Forviklinger og havde
Afsmag for de efter hans Mening halvt revolutionære
Tilstande i Sverig, Christian August havde maattet
underordne sig. Naar det var Tilfældet, at Frankrig
vilde sætte Projektet om Nordens Enhed i Værk, blev
Sagen en anden. I saa Fald skulde Rosenkrantz gøre
opmærksom paa den Nytte, det kunde være for
Frankrig, at der i det nordlige Europa fandtes en Stat, og
særlig en Søstat, der kunde danne en Barriere mellem
England og Rusland, men han skulde tillige sige, at
Kongen ikke vilde overtage Herskerstillingen i Norden,
uden han fik Magt. Han vilde aldrig modtage Sverigs
Trone paa Betingelser, der gjorde ham til Nationens
Slave. Han vilde ikke lade sig paalægge, men selv
paalægge Love.

Næppe var Bosenkrantz rejst, før det meldtes, at
Kejser Napoleon for Alvor havde taget de nordiske
Anliggender op til Drøftelse. Kongen var glad over,
at Rosenkrantz var paa Vej til Paris. Indtil denne
havde naaet sit Bestemmelsessted, og man fra ham
havde hørt, hvad der var mødt ham i Paris, var der
intet andet at gøre herhjemme end at holde det gode
Forhold til Frankrigs herværende Repræsentanter
vedlige saa godt som muligt. Men vor Repræsentant i
Hamburg, Chargé d’affaires Rist, var ved at spolere
det ved Grænsen. Han indlod sig i en skriftlig
Diskussion med de franske Myndigheder om deres
Fortolkning af Begrebet Kolonialvarer. Dette gav
Anledning til Bernstorffs Afskedigelse som
Udenrigsminister; thi han havde støttet sin Underordnede Rist,
medens det for Kongen ikke kom an paa, om de Franske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/1/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free