- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Förste del /
280

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den 6. November fandt paa det kongelige Slot den
pompøse Hyldingsfest Sted. Kongen og Kronprinsen
begav sig, begge med Kroner paa, i højtidelig
Procession til Slottets Festsal, hvor Stænderne forud vare
forsamlede. Her holdt nu først Kongen fra Tronen en
Tale, hvori han udkaarede Bernadotte til sin
Adoptivsøn under Navnet Carl Johan. Dernæst tog
Kronprinsen sin Krone af, gjorde Knæfald for Kongen og
aflagde den Ed, som Udenrigsminister Engestrøm
fore-stavede ham. Efter denne Ceremoni satte Prinsen
atter Kronen paa sit Hoved, kyssede Kongens Haand
og holdt nu staaende ved Tronens Fod en af sine
rigtige, gode og store Taler, i hvilken han paa Fransk,
efter skiftevis at have henvendt sig til Kongen og
Stænderne, til disse en for en, først Ridderskabet og
Adelen, saa Præsteskabet, Borger- og Bondestanden, til
sidst til det svenske Folk i sin Helhed, erklærede, at
Freden vilde blive det eneste Maal for hans Bestræbelser,
eftersom han havde set Krigen paa nært Hold, kendte
dens ulykkelige Følger og var overbevist om, at ingen
Erobring kunde give Fædrelandet Erstatning for det
Blod, der var spildt paa fremmed Jordbund. Efter at
denne Akt var fuldbyrdet, satte Processionen sig atter
i Bevægelse og denne Gang hen imod de kongelige
Sale paa Slottet, hvor Rigets Herrer aflagde
Troskabseden til hans kongelige Højhed Carl Johan, og dernæst
Forestillingen af Rigets ledende Mænd for ham
begyndte og fortsattes i en Række af Festligheder. Af
fremmede Gesandter traf Prinsen den franske Alquier,
den berygtede franske Jacobiner, som til sidst i
Kjøbenhavn havde oppebiet Udfaldet af Valget i
Ørebro og dernæst havde begivet sig til Stockholm med
Troen paa, at han der vilde blive den vigtigste Person

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/1/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free