- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Anden del /
14

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

14 KRONPRINSEN UNDERORDNER SIG KEJSEREN

valgt ham til Tronfølger, ved Platens Indflydelse
bevilget en ekstra Rotering paa 50.000 Mand, som skulde
gaa over i Hæren som Statstropper med Lønning,
Forplejning og Beklædning af Regeringen i Modsætning
til hvad der var Brug ved den inddelte Styrke. Det
var Dannelsen af en moderne europæisk Hær, der var
tilsigtet ved denne Bevilling, og Kronprinsen havde
af Kongen faaet den Opgave at organisere den, men
Penge var der ikke tilstede dertil, og de Summer,
Kronprinsen ansaa for nødvendige, overgik alle de
Forestillinger, som Rigsdagens Medlemmer havde dannet
sig derom. Kronprinsen, som havde overtaget
Hærkommandoen, havde afholdt mange Udgifter af egne
Penge, fordi de ikke vare bevilgede paa Budgettet.

Den svenske Kronprins blev paa det ømfindtligste
berørt af den kejserlige Straffedom. Han har
rimeligvis, som saa ofte før, givet sin Galde Afløb, men
han krøb i hvert Fald til Korset som sædvanlig. Han
følte sig paa denne Tid særlig trykket i sin isolerede
Stilling derved, at han af sine Plageaander, de mange
Efterretningsmænd, modtog Efterretninger om, at
England hemmelig understøttede Gustav IV’s Fordringer
for sin Søn. Ja han fik endog Frygt for, at selv
Rusland i saa Henseende ikke stod tilbage for Kabinettet
i London. Han søgte derfor at komme til Forstaælse
med sin gamle Herre igen, og i den Anledning se vi
ham i de første Dage af Februar gennem Alquier
gøre Napoleon et Forslag, som det er interessant at
stille ved Siden af de Grundtræk for en Samvirken
med England og Rusland, han havde meddelt disse.

Penge maatte han have, sagde han til Alquier; thi
uden Penge kunde han ingen Position faa i Sverig,
ingen Statsforandring faa udvirket og overhovedet intet
udrettet. Han kunde ikke engang opstille den Kyst-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/2/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free