Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(o: Annulering) af omtrent 30 Millioner Rdl. af den
udenlandske Gæld, man havde til Kreditorer, der nu hørte
til det franske Rige (i Holland, Braband og Genua).
Grunden til dette Forslag var den despotiske
Vil-kaarlighed, hvormed Kejseren havde behandlet den
svenske Regerings eller dens Undersaatters retmæssige
Pengefordringer i Frankrig, endog deres Ret til
Rentenydelse, eller med andre Ord den Maade, hvorpaa den
franske Stat nu fortolkede de folkeretlige Regler for
fremmed Ejendom i en Stat. Allerede i den første
Samtale, Engestrøm havde med den franske Chargé
d’affaires efter Voldshandlingen i Svensk Pommern,
antydede han for denne de Fordele, Sverig kunde have
af en saadan fjendtlig Stilling, som Kejseren syntes at
ville paanøde det, idet Regeringen ved at følge
Kejserens Eksempel saa kunde frigøre sig for den Gæld,
det havde i de i Kejserriget indlemmede Riger. Den
foreslaaede Beslutning anbefaledes som en Repressalie,
idet Regeringen med de Penge, Staten slap for at give
ud til Renter og Afdrag, kunde skadesløsholde dem i
Sverig, som havde lidt af den franske Regerings
Vil-kaarlighed enten under Søfart og Handel eller ved en
ligefrem Annulering af deres retmæssige Fordringer.
Rigsdagen gik ind paa dette Forslag, men opsatte
den endelige Afgørelse af dette og de finansielle og
andre Forslag til en senere Tid, for at de kunde
tilstrækkelig undersøges. Efter at have vedtaget
Værnepligtsloven, hvorefter Væbningen i Landet kunde tage
Fart og sætte Riget i Stand til at gribe ind i de
overordentlige Tildragelser, som forestod, hengav Rigsdagen
sig i længere Tid til indre Anliggender, som særlig
lagde Beslag paa manges Opmærksomhed, saasom
Trykkefrihedens Indskrænkning og forskellige konstitu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
