Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
holm; Carl Johan kunde gøre sig denne Konge meget
forbunden. Han meddelte ham fra sine hemmelige
Kilder i Paris og i Napoleons Hovedkvarter, hvilke
Hensigter Kejseren havde med ham, enten nu disse
vare rigtige eller ej.
Kun med Hensyn til England kom Carl Johan endnu
ikke rigtig nogen Vej. Begeringen i London vilde
ikke have noget med Åbotraktaten at gøre. Den
begyndte overhovedet nu at fordre Angrebet direkte paa
den tyske Kyst, efter at Sverig aabent havde brudt
det venskabelige Forhold til Frankrig, som endnu
bestod i det ydre.
Carl Johan var paa sin Side nu mindre betænkelig
end før ved at føre sin Hær til den tyske Kyst; thi
han kunde jo føre den til Svensk Pommern, der var
svensk og efter al Sandsynlighed snart vilde være
blottet for franske Tropper, saa han kunde tage den
gamle svenske Provins i Besiddelse igen uden at støde
paa franske Tropper. Men han klamrede sig til
Åbotraktaten, hvilken han kaldte en hellig Traktat, der
gav ham Adkomster og Rettigheder, f. Eks. til
Sjælland, hvilke han mente i hvert Fald at kunne gøre i
Mønt. Prinsen var nødt til i første Linje at skaffe sig
Midler. Han vilde have Penge for at opgive Sjælland,
Penge for at sende de Cabre bort, Penge endelig for
sig seiv til Erstatning for de mistede Dotationer. Der
var i London, som alt fortalt, opstaaet Vanskeligheder
ved Cederingen til Sverig af Øen St. Lucie. I Stedet
for var man bleven enig om, at Øen Guadeloupe skulde
stilles til Sverigs Raadighed. Den var den sidste fra
Frankrig tagne Koloni, en Koloni, som Franskmændene
satte Pris paa. Kronprinsen vilde gerne have denne
Besiddelse, men for sig selv, ikke for Sverig. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>