Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Johan fik Lejlighed til, medens han var i
Wenersborg og Gøteborg, ogsaa at drøfte Koalitionens
Stilling for Øjeblikket med Udsendinge fra Preussen
8&mt med andre politiske Agenter. Han overvejede, om
han ikke skulde standse Rejsen, men det kunde han ikke,
om end blot af Hensyn til England og Traktaten.
Han maatte i det mindste til Svensk Pommern, og
Overskibningen dertil var i fuld Gang. Adlerkreutz,
der skulde være hans Generaladjudant, og Finanssekretær
Wirsén, der skulde lede det økonomiske ved Hæren,
vare alt forud tagne til Stralsund, og i Carlskrona
ventede Wetterstedt og Grev Stedingk, der skulde
kommandere det svenske Korps under ham, naar han
tog Kommandoen over den hele sammensatte Hær,
samt endvidere Thornton og Suchtelen, der skulde
følge hans Hovedkvarter.
Kronprinsen fortsatte derfor sin Rejse, men han var
i det fortrædeligste Lune, da han undervejs fik
Nyheder, der meddeltes ham i et Brev fra Pozzo di
Borgo, der ventede ham i Carlskrona med Breve og
Bud fra Czaren.
De Nyheder, Prinsen erfarede, vare følgende:
Napoleon havde taget Kommandoen over de franske
Felthære, havde bragt Uorden i de Forbundnes Rækker
og efter Slaget ved Lutzen jaget sine Modstandere
tilbage over Elben. Kejser Napoleon havde da taget sit
Hovedkvarter i Dresden og faaet hele Elblinien i sin
Haand med Undtagelse af den nordligste Strækning.
Her skulde Davout, der var udnævnt til Chef for den
32. Militær-Division indtage sin gamle Position igen,
men ved Hamburg stod de Danske og Tettenbom samt
de nyorganiserede Tropper, der vare satte under den
engelsk-østerrigske General Wallmoden-Gimborns Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>