- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Tredie del /
20

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

norsk Flag, Dannebrogsbanneret med den norske Leve
og Hellebard i gul Farve indsatte i et af de øverste
Felter. Norge fik sit eget Pengevæsen. Rigsbanken
grundedes paa 6 Procents Afgiften fra 1813, der ikke
var inddreven i Norge. Norske Pengesedler sattes i
Omløb. Til en Begyndelse maatte Prinsen dog nøjes
med at forøge Mængden af Sedler, han alt som
Statholder havde set sig nødsaget til at fabrikere, og
derfor kaldtes „Prinsesedlera. De nye, der kom til,
dateredes som de gamle fra Tiden før 1814 og cirkulerede
sammen med nogle i Slutningen af Januar indførte
Statsanvisninger, som ogsaa vare hjemlede som
Betalingsmiddel. Der arbejdedes paa en egen Højesteret,
en egen Enkekasse og alt saadant. Den barbariske
militære Straffelov, som Norge havde tilfælles med
Danmark, blev øjeblikkelig forandret af Christian
Frederik. Den røde Farve i Soldateruniformen blev
ogsaa bestemt til at erstattes af den gr aa
National-kokarden blev gjort til graa og grøn.

Denne politiske Genfødelse af det norske Samfund
i Forbindelse med Valgene til Rigsforsamlingen, hvilke
nu foregik Landet over, samt Forberedelserne til det
nationale Frihedsværk, som skulde grundlægges paa
Ejdsvold, satte selvfølgelig Liv i det norske Folk.
Men den rejste Stemning forplantede sig til Danmark,
hvor den i mange Kredse fik et helt entusiastisk Sving,
fordi Rejsningen i Norge netop var det Svar paa
Kielerfreden, man i Danmark havde ønsket fra Norge,
men som man ikke havde været vis paa at turde vente.
Kongen, som nu betragtede sig som staaende uden for,
hvad der skulde afgøres mellem Sverig og Norge, tog
ikke i Betænkning at lykønske Prinsen og give ham
Raad, om end i det skjulte. Ogsaa Dronningen og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/3/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free