Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sværd. Norge lod sig ikke tage med Magt og i intet
Tilfælde kunde et svensk Herredømme lade sig
opretholde dér i Tidernes Løb. Derimod vare Betingelserne
for en Genoptagelse af 1809-Aars Politiken tilstede i
fuldt Maal. Norge var skilt fra Danmark; det havde
rejst sit Selvstændighedsbanner, som 1809-Politikens
Mænd havde anset som det første fornødne Skridt til
deres Planers Fuldbyrdelse; et Kongevalg stod i
Ud-sigt, og Prinsen vilde efter al Sandsynlighed være den
selvskrevne dertil, hvis Carl XIII ikke gjorde sig til
Situationens Herre ved at optage den store nordiske
Unionstanke og beære den norske Prins med den
Fortrolighed, som 1809-Aars Politikens Mænd havde vist
Christian August. Prins Christian Frederik gik ud fra,
at Carl Johan ikke vilde komme tilbage til Sverig,
det var en rodfæstet Tro, som han imidlertid delte
med de allerfleste Statsmænd i Europa og, som vi ville
komme til at berøre, ogsaa med mange af de mest
oplyste Mænd i Sverig.
Den Politik, Christian Frederik vilde indlede lige
over for Sverig, fik han straks efter
Regentskabs-proklamationen Lejlighed til at lægge for Dagen paa
en iøjnefaldende Maade.
Essen havde inden det Tidspunkt, vi nu befinde os
paa, kun to Gange rettet Breve til Christian Frederik
og hver Gang kun for — efter Opfordring fra Carl
Johan, med hvem han laa i stadig Brevveksling — at
spørge, om Prinsen havde modtaget Instruktioner fra
sin Regering med Hensyn til Kielerfredens Udførelse.
Prinsen havde hver Gang kunnet svare, at han endnu
ikke var fuldstændigt instrueret Inden den sidste af
Prinsens Svarskrivelser var kommen til Wenersborg,
begyndte Essen at blive bekendt med sin egen Rege-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>