- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Tredie del /
35

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Johan drog til Liége. Til denne By ankom lidt senere
den det nordtyske Hovedkvarter særligt attacherede
danske Gesandt, Kammerherre Juel til Juelsborg.
Bourke gik derfor ikke ud af Forretningerne. Han fik
en udstrakt fortrolig Bemyndigelse til at overvaage og
tage sig af alle de Differenser, der opstod i Anledning
af Kielerfreden. Saaledes forstaa vi den Stilling, hvis
Pligter han udøvede, selv efter at han havde faaet
Udnævnelse til fast Gesandt i London, hvor han først
begav sig hen, da Czar Alexander med de andre
Fyrster og Statsmænd efter Tilendebringelse af Krigen i
Frankrig besøgte England.

Carl Johan kom i oprømt Lune til Køln. Han
havde alt før Kielerfreden gennem Landgreven
meddelt Kong Frederik, hvilken Proklamation han vilde
sende ind i Frankrig, naar han var kommen til
Grænsen, og havde efter Freden udtalt, at naar han blev
Konge i Frankrig, skulde Kong Frederik have det
hele i Norden, men give sin Datter Vilhelmine til
Prins Oscar. Hans Proklamation af 12. Februar fra
Køln kom dog i andre Ord, end den fortrolige
Meddelelse til Kong Frederik lod formode. „Som Carl XIITs
Adoptivsøn og stillet ved et frit Folks Valg paa
Trinene til de store Gustavers Trone, kan jeg ikke have
anden Ærgerrighed end den at arbejde for den
skandinaviske Halvøs Lykke. Men maatte jeg paa samme
Tid, jeg udfører denne hellige Pligt mod mit nye
Fædreland, kunne bidrage til mine tidligere
Lands-mænds Lykke!" Saaledes lød Slutningen af den korte
Proklamation, i hvilken han iøvrigt udtalte, at alle
oplyste Mænd ønskede Frankrigs Opretholdelse, og at
han lige over for Frankrig vilde være Garant for, at
de allierede Suveræner ikke vilde føre Krig mod Na-

3*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/3/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free