Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mentariske Behandling af dette Lovforslag kunde
begynde den 4. Maj.
Under de nævnte Forhandlinger havde Prinsen dels
paa Ejdsvold, dels i Christiania, hvor han i 5 Dage
havde opholdt sig, fortsat sin politiske Gerning. Han
havde faaet Melding fra Carsten Anker om, at han
var kommen i Land paa britisk Grund og var paa
Vej til London. Prinsen havde herefter sendt Carsten
Ankers Broder, Peder Anker, der tidligere havde været
Guvernør i Trankebar, over til London, for at han,
hvis Broderen ønskede at rejse til Monarker paa
Fastlandet, kunde forblive i dennes Sted som norsk
Repræsentant i London. Han havde sendt Konsul A.
Konow til Holland som politisk Agent og faaet en
dansk Godsejer, den senere Grev
Hardenberg-Revent-low, der var en Søn af den preussiske Statskansler,
til i Forening med Ærinder, han havde paataget sig
for den danske Regering, ogsaa at tjene Norges Sag
paa Fastlandet eller i det store Hovedkvarter. Han fik
Haab om, at disse Sendelser og andre, som vi i det
følgende maaske komme til at berøre, vilde sætte
Frugt, og hans Forhaabninger styrkedes, da han den
17. fra Feltmarechallen, gennem Schmettow, blev
underrettet om, at de Allierede ifølge Rygtet vare dragne
ind i Paris, og at Senatet havde indsat Bourbonerne.
Var dette sandt, antog han sin Sag for vunden, og
nogle Dage efter, den 21. April, erfarede han gennem
samme Kilde, at Rygterne havde talt Sandhed, at de
Allierede den 30. Marts havde holdt deres Indtog i
Paris, at Czar Alexander havde erklæret ikke mere at
ville forhandle med Napoleon, og at Senatet havde
anerkendt Bourbonerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
