- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Tredie del /
128

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

deltes Hæren ved Generalordre af 20. Juli i den
Krigs-inddeling, den skulde have. Der kom Liv og Færdsel,
og der anmeldtes flere og flere Personligheder fra
Rigets højeste Kredse. Selv Dronningen vilde med til
Vestkysten.

Særligt udfoldedes der en Militærpragt ved
Vestkysten og mod den norske Grænse, hvor Essens Korps
stævnede hen, som man ikke før havde set i Sverig.
Carl Johan optraadte med en Stab og et Hovedkvarter,
hvis Luksus overgik den, hvortil den franske Marechal
havde vænnet sig i den sidste Del af Napoleons
Magtperiode. Af personlige Adjudanter og Ordonnansofficerer
havde Carl Johan ikke færre end 18, hvilke beklædte
Charger fra Oberst til Løjtnant. Generalstaben i
Hovedkvarteret udgjorde ogsaa 18, mest højere Officerer, og
den egentlige Stab, med Adlerkreutz og
Generaladju-danteme i Spidsen, talte af overordnet Personale i alt
c. 40. Lignende Flothed viste sig nedadtil i alle
Organisationer. Essen, hvis Hær flk Navn af 2. Armékorps,
medens Tropperne fra Tyskland undtagen en
Division, der overlodes Essen, dannede 1. Armékorps under
Kronprinsens egen Befaling — Essen havde, foruden
de sædvanlige overordnede Personer i sin Stab,
endvidere en Generalstab paa ikke færre end 17 Officerer.
Tropperne, som kom fra Tyskland, imponerede ved
deres forandrede, men prægtige Udseende. Carl Johan
havde i Tyskland og i Belgien forsynet dem med nye
Uniformer af russisk Tilsnit med meget gyldent Stads.
I Steden for de Hatte, de hjemmeblevne Tropper
endnu maatte bære, havde de hjemvendende kokette
russiske Chacots med høje hvide Pomponsfjer paa
Hovedet. Om denne Omuniformering var gennemført
eller i hvad Grad den var det, kunne vi nu ikke sige,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/3/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free