Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vilde det paa Grund af Aarstiden rimeligvis blive nødt
til at lade sin Hær blive i Norge hele Vinteren, og
dette vilde medføre Omkostninger, som Sverig ikke
var belavet paa, hvorhos man da ogsaa burde betænke,
hvilken næsten aabenlys Umulighed det vilde være
under saadanne Forhold at faa de europæiske
Troppekontingenter derop, hvis de da overhovedet kunde faas.
Han erindrede endvidere om, at Wienerkongressen stod
for Døren, og at der var Uenighed mellem de
forbundne Magter angaænde Norge, hvilken Uenighed
alt havde vist sig under Kommissærernes Ophold
men rimeligvis vilde blive mere aabenbar efter den
Tale, Hs. kgl. Højhed havde holdt til dem i
Strømstad. Han mente, det var politisk klogt at tage mod
det, man kunde faa nu uden videre Krig, og opsætte
det, man endnu ønskede, til belejligere Tider.
Kronprinsen hørte roligt paa disse Formeninger, som
i Virkeligheden vare Anskuelser, han selv havde
udtalt i de foregaaende Dage, og da de andre
Tilstedeværende ogsaa havde sluttet sig til Adlerkreutz’ Ord,
opgav Kronprinsen straks at forkaste Konventionen.
Videre vilde Kronprinsen dog ikke gaa endnu. Der
var et Par Rettelser i Konventionen, han ansaa for
ganske fornødne. Derfor vilde han lægge et nyt Pres
paa Christian Frederik for at faa ham til at foretage
disse. Der skulde den følgende Morgen foretages et
større og alvorligere Angreb paa Stillingerne ved
Kjølstad end tidligere, og et nyt Sendebud skulde gaa til
Moss med Kronprinsens Fordringer som Ultimatum.
Til dette Hverv udsaa Kronprinsen General
Skølde-brand, Rytterchefen fra Bomhøved, en Mand, som vi i
det foregaaende ofte have set fremme, saaledes fra den
Tid, da han i 1810 var en af Hovedmændene for Chri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>