Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til at borteliminere Titlen som Konge af Norge, men
i Sverig og lige over for Udlandet turde han ikke lade
defc se ud, som om han var vegen det mindste bort fra
Traktaten i Kiel, det vigtige og af hele Europa
garanterede Aktstykke, der var Grundlaget for Kongens
Titel og Basis for den europæiske Støtte, han behøvede
og ikke kunde undvære. Han forsøgte ogsaa i Christiania,
trods Konventionen i Moss, at hævde Kongens Ret
efter Kielerfreden, men hans Kommissærer bleve saa
eftertrykkeligt viste til Rette i den Anledning, at han
der ikke stod sig ved at berøre Kielerfreden. Treschow
belærte Wirsén om, at Kongen af Danmark aldrig
havde besiddet Norge med Erobringsret eller med Ret
til at disponere derover, men at Norge tværtimod altid
havde været den eneste virkelig selvstændige Del af
Kongens Monarki1). Regeringen i Norge erklærede
derfor ogsaa straks, at Nordmændene aldrig vilde kunne
erkende den svenske Konge som Herre over Norge
ifølge Kielertraktaten. Hvis de vilde underordne sig
ham, maatte det være ved Valg, en Ytring, som kom
til Carl Johan gennem den af Norge hos ham ansatte
Kommissær, Oberst Hegermann, men straks afvistes af
ham som umulig. Dette kunde Kongen efter Carl
Johans Mening ikke lade sig byde for Sverigs og for
Udlandets Skyld. De svenske Diplomater forsikrede
paa denne Tid overalt, støttet til Engestrøms
Meddelelser om den afsluttede Konvention, at Kongens Ret
egentlig alt var erkendt i Norge. Inden sin Afrejse til
Stockholm, da Carl Johan havde indslaaet en
forson-ligere Holdning, erklærede han dog Hegermann at
kunne gaa ind paa Norges Ønske, naar der blot til-
f) Se Yugvar Nielsen, Bidrag til Norges Historie 1814. II. 481.
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>